Når vi ser på et af Anne Riis Bovbjergs papirværker, ser vi rum. Vi ser perspektiviske linjer, skygger og farver. Men hvor meget af det ser vi egentlig? Og hvad ser vi det med?
Anne Riis Bovbjerg er optaget af synet og dets betingelser og begrænsninger. Dels registrerer det menneskelige øje ikke nær det samme antal farvenuancer som øjnene hos visse fugle- og insektarter. Og dels arbejder menneskets hjerne hele tiden på at færdiggøre og fortolke dét, vores øjne ser, med afsæt i de erindringer, erfaringer og logikker, vi nu engang har med os som mennesker. Som kunstner finder Anne Riis Bovbjerg derfor en opgave i at tricke det menneskelige syn, så vi nok ser og genkender – men også undres og tvinges til at se efter en ekstra gang.
I Anne Riis Bovbjergs papirværker er de rum, som hun gengiver, ikke vigtige i sig selv. Men dét, rummene kan som motiver, er vigtigt for hende. Ofte er det ikke særligt spektakulære rum. Men det er rum, der er renset for tydelige statussymboler og konventionel orden. Først og fremmest er det rum, der for kunstneren selv afspejler mentale rum.
En vigtig del af Anne Riis Bovbjergs arbejdsproces er netop, at hun selv har været i de rum, hun gengiver. Hendes kunstneriske proces starter med fotografiet og de farveforskelle, som fotografiet kan få frem i for eksempel skyggerne på en hvidmalet dør. Af fotografierne sammensætter hun de kompositioner, som hun derefter genskaber i papirklippenes omstændelige proces. Ofte fjerner hun en genstand, men lader dens omrids stå tilbage. Hun lader den samme genstand blive belyst på flere måder. Eller hun forskubber perspektivet på en af genstandene i rummet, så vores oplevelse af tredimensionel rumlighed forstyrres.
En anden forstyrrelse i vores oplevelse af de rum, Anne Bovbjerg Riis viser os, kommer fra os selv. For måske kan den, der ser på værket, ikke se præcis det samme igen? Tiden er gået, og vores indtryk og erfaringer er nogle andre, end sidst vi så på værket – også selvom vi måske bare lige har blinket med øjnene.
Frem for alt arbejder Anne Riis Bovbjerg meget bevidst med farverne, og her trækker hun på sine erfaringer med maleriet. Ingen kunstner kan blande præcis den samme farve to gange. Tilsvarende kan vi i Anne Riis Bovbjergs papirværker finde bittesmå nuanceforskelle i de enkelte felter – også her kan farven være sluppet op. Hver eneste lille papirlap er nøje udvalgt og afstemt med værkets andre papirlapper. Men uorden, fejl og diversitet findes. Billedet er måske nok et produkt af stor nøjagtighed, men det er ikke skråsikkert på sit eget perspektiv.
Vi kan ikke stole på øjet som en nøgtern registrant af virkeligheden, og vi kan heller ikke stole blindt på farven. Selvom farven ikke er et produkt af vores hjerners hastige konklusioner og ubevidste forudindtagetheder på samme måde som rummenes perspektiviske linjer, er den stadig ikke helt, hvad den giver sig ud for. Alligevel er det i de nøje placerede farvefelter, at vi kommer tættest på den harmoni, vores hjerner søger. Farven findes – i nogle rum, som Anne Riis Bovbjerg har skilt ad og samlet for os igen.
Anne Riis Bovbjerg er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi og Gerrit Rietveld Akademi i Holland i 2001. Anne Riis Bovbjerg bor og arbejder på Mors.
Tekst af Kamma Overgaard Hansen