In the exhibition Flight of Fancy, Astrid Marie Christiansen and Christina Augustesen show works where light and color are the focal point. Both artists have an experimental but also systematic way of working with the range of colours, effect and mood. The investigation of colors occurs layer by layer in both artists’ compositions. The exhibition’s painter, Astrid Marie Christiansen, applies one layer of color and watches the shade dry before the next layer is added to the canvas, while visual artist Christina Augustesen builds her spacious, luminous installations one layer of colored foil at a time.
In the exhibition, the escape from reality or parallel world of fantasy, which the term Flight or Fancy covers, has become concrete spaces in the gallery. In other words, the mental spaces have moved into reality in the gallery’s total installation and emphasize an important point for both artists: the essentiality of being able to go into oneself, have access to beauty and stay freely in light and colors for a while. All works have been created in that atmosphere and freedom. All guests are invited in there and maybe get a daydream out of it.
–
DK
På udstillingen Flight of Fancy viser Astrid Marie Christiansen og Christina Augustesen værker, hvor lys og farve er omdrejningspunktet. Fælles for de to kunstnere står det eksperimenterende, men også systematiske arbejde med farvers spændvidde, virkning og stemning. Undersøgelsen af farver sker lag for lag i begge kunstneres kompositioner. Udstillingens kunstmaler, Astrid Marie Christiansen, lægger ét farvelag og ser nuancen tørre, før næste lag tilsættes lærredet, mens billedkunstner Christina Augustesen, opbygger sine rummelige, lysende installationer ét farvet folielag ad gangen.
Hos Augustesen optræder lagene nogle gange tydelige, nogle gange udviskede, f.eks. når farverne ses gennem et mælkehvidt slør. Kunstneren har undersøgt og forsøgt at genskabe det filter, som vi ser verden igennem, når vi betragter den på afstand gennem uendelige mængder af partikler i luften. Inspireret af Goethes trübe-begreb, har Augustesen udarbejdet dette filter af blålige og hvidlige toner til sine dagslysværker. På den ene side er skulpturerne subtile og afdæmpede, på den anden side er de insisterende og ganske kropslige i deres henvendelse. Farverne sætter sig som et sanseligt aftryk og værkerne handler mere om at se og mærke end om at forstå. Den ro, som Augustesens værker udføres med, sidder også i farverne, om de er filtreret eller intenst oplyst indefra.
I Christiansens værker får farverne lov til at blande sig med hinanden i de færdige kompositioner, men selvom paletten rummer klare, tydelige farver, forekommer der også her at være et filter, et arber dabei. Værkernes motiver har nogle steder været udsat for slid og tæring og de patinerede tegn giver motiverne klang af associationer, som løsrevne tanker, nedslag i hukommelsen eller referencer til levet liv. I Christiansens titler findes en skælmsk, nogle gange ironisk distance til de konkrete spor af smerte, som betragteren også kan fornemme i visse af værkerne. Læsioner på huden i et væld af nuancer står trods skønheden som smertefulde erfaringer. Blandingen af værker med tapetlignende, slikagtige mønstre og værker med blå mærker tegner en slags cyklisk bevægelse mellem nydelse og smerte.
I udstillingen er den virkelighedsflugt eller parallelle fantasiverden, som udtrykket Flight or Fancy dækker over, blevet til konkrete rum i galleriet. De mentale rum er med andre ord flyttet ind i virkeligheden i galleriets totalinstallation og understreger en væsentlig pointe for begge kunstnere: Væsentligheden i at kunne gå ind i sig selv, have adgang til skønhed og opholde sig frit i lys og farver for en stund. Alle værker er blevet til i den atmosfære og frihed. Alle gæster er inviteret til at føle ind i det og få en dagdrøm med ud.
Astrid Marie Christiansen (f. 1981) er uddannet ved Det Kongelig Danske Kunstakademi i 2006-2012. Hun har udstillet både på gallerier og udstillingssteder både i Danmark og i udlandet. Hun står bag flere udsmykninger i det offentlige rum, blandt andet på Artium Skole og Kulturhus i Brande i 2021 og på Krogerup Højskole i 2022 på foranledning af Ny Carlsbergfondet.
Christina Augustesen (f. 1975) er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i 1998-2006 og Master i Lys og Lysdesign fra The Bartlett, UCL i London, 2009-2010. Hun har udstillet i Danmark og i udlandet og lavet flere udsmykningsopgaver. I 2022 udstillede hun solo på Bornholms Kunstmuseum med udstillingen Gennem Lysets Rum. I 2021 fik hun Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, og i 2025 udstiller hun solo på Viborg Kunsthal.
Tekst af Asta Bromark Kokkenborg