Lars Worm | Bregnens Blomst | 14. august – 26. september 2020

Velkommen til en unik udstilling i Galleri Lene Bilgrav med værker af den århusianske kunstner Lars Worm. Udstillingen Bregnens Blomst er den første soloudstilling med Lars Worm i galleriet. På udstillingen viser han maleri, skulptur og installation, og værkerne kredser om myter, overtro, humor og håb.

Udstillingens titel er hentet fra myten om Bregnens Blomst. I følge denne myte blomster bregnen meget kortvarigt omkring solhverv. Finder man blomsten og plukker den, vil man få jordisk rigdom. Det er dog en rigdom, som ikke vil gavne nogen. Derfor er det op til den enkelte, om man vil plukke den eller ej. Men i virkeligheden blomstrer bregnen aldrig, og at lede efter den ville derfor være naivt og omsonst.

Lars Worm tager udgangspunkt i en opfattelse af, at menneskets tror, at det hele nok skal gå, og at verden og mennesket er godt. Vi har er en `lige ved og næsten`-attitude, som er blottet for tvivl. Vi tror på, at vi er lige ved at være der. Det kan virke naivt og i stor kontrast til virkeligheden, for bregnen vil aldrig blomstre. Dog har mennesket brug for håb og gå på mod, især i en udfordret verden.

Lars Worm bruger ofte naturen, heden, bonde- og almueliv og dens æstetik som ramme for værker og udstillinger. For Lars Worm peger f.eks. bonde- og almueliv mod det hårde og simple, men ærlige udtryk. Det var et liv, hvor man måtte forholde sig til naturens luner, samtidig med at tro, overtro og fortællinger fyldte i dagligdagen. Men Lars Worm romantiserer ikke bondelivet, for måske var det ikke så idyllisk alligevel?

På udstillingen viser Lars Worm både skulpturer og malerier. En gennemgående figur på udstillingen er en lille træfigur. Den er der skulpturelt og malerisk og peger dels hen på den naive og godtroende aktør og observatør i og af verden. Derudover peger den også mod det rent narrative, mod tegneserien og mod folkefortællingerne, som ofte var rundet af skoven, heden og det åbne landskab. Flere af værkernes motiver er slørede. De er figurative, men opløses eller sløres bag lag af lærred. Ved nogle af skulpturerne er det ”soklen”, der forstyrrer det egentlige motiv. Et andet gennemgående element er humoren, det underfundige og en lettere kluntet udførelse. Disse tre begreber ses tydeligt i skulpturgruppen ”Træsko”. Ved første øjekast ligner det brudstykker eller elementer af sortmalet træværk fra et bindingsværk, men titlen henviser til sko – sko lavet af træ – træsko.